Fra "jeg burde" til "hvad hjælper?"

"Jeg burde være mere overskudsagtig."

"Jeg burde træne mere."

"Jeg burde ikke have det sådan."

"Burde" kan være et lille ord med stor kraft. 

Det fortæller os, hvordan tingene burde være, men ofte uden at hjælpe os med at forstå, hvordan tingene faktisk er. 

I kognitiv terapi arbejder man blandt andet med at undersøge de tanker og antagelser, der påvirker vores følelser og handlinger. Det betyder ikke, at vi skal tænke positivt. Det handler snarere om at undersøge, om vores måde at tænke på er præcis, nuanceret og hjælpsom. 

Prøv at lægge mærke til dine egne "burde"-tanker.

Når du opdager én, så spørg:

Hvem siger, at jeg burde?
Er dette et realistisk krav?
Hvad sker der, når jeg tror på denne tanke?
Og måske:
Hvad ville være en mere fleksibel måde at se situationen på?

Fx:

"Jeg burde kunne klare det hele selv."

Kan blive til:

"Jeg ville ønske, jeg kunne klare det hele, men lige nu har jeg brug for hjælp."

Eller:

"Jeg burde være glad, når alt egentlig går godt."

Kan blive til:

"Jeg har meget, jeg kan være taknemmelig for, og jeg kan samtidig have det svært."

Den mere realistiske tanke behøver ikke være positiv. Den må gerne være lidt kedelig. Faktisk er det ofte en fordel.

"Det er svært lige nu, men jeg kan tage ét skridt ad gangen."

Det er måske ikke en sætning, der giver sommerfugle i maven.

Men den kan være langt mere hjælpsom end:

"Jeg burde have styr på det hele."

Kilde: Arendt, K. & Rosenberg, N. K. (red.). Kognitiv terapi – nyeste udvikling, 2. udgave. 

Øvelsen er forfattet af psykolog Sofie Dam Gerner fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Den er blevet til i regi af projekt ETHAPE for pårørende, som er støttet af VELUX FONDEN.