Kom tilbage til det, der sker lige nu
Når vi er pressede, kan opmærksomheden hurtigt forsvinde ind i fortiden eller fremtiden.
"Hvorfor gjorde jeg det?"
"Hvad nu hvis det går galt?"
Prøv en helt kort grounding:
5-4-3-2-1
Find:
5 ting, du kan se
4 ting, du kan mærke
3 ting, du kan høre
2 ting, du kan lugte
1 ting, du kan smage
Du behøver ikke gøre det perfekt. Formålet er blot at flytte noget af opmærksomheden fra tankerne og tilbage til den konkrete situation, du befinder dig i.
At være til stede betyder ikke, at du skal tømme hovedet for tanker. Det betyder, at du øver dig i at kunne lægge mærke til det, der foregår lige nu.
Øvelsen er forfattet af psykolog Sofie Dam Gerner fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Den er blevet til i regi af projekt ETHAPE for pårørende, som er støttet af VELUX FONDEN.