Hvad anbefaler den nationale retningslinje for hjernerystelse?

I starten af dette år kom den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Du kan her læse retningslinjens anbefalinger.

 NRK indeholder disse syv evidensbaserede anbefalinger til behandling af hjernerystelse:

  1. Tidlig information og rådgivning inden for 4 uger efter en hjernerystelse, fx i form af et telefonopkald eller udlevering af en folder (svag anbefaling).
  2. Fysisk træning, hvor man finder sit niveau i forhold til fysisk aktivitet, og hvor man gradvist træner mere for at kunne håndtere fysisk træthed og fysiske symptomer (svag anbefaling).
  3. Vestibulær genoptræning ved problemer med balance og svimmelhed (svag anbefaling).
  4. Manuel behandling af nakke og ryg, som især vil være relevant ved nakkesmerter med eller uden hovedpine (svag anbefaling).
  5. Optometrisk samsynstræning i tilfælde, hvor synet er påvirket af hjernerystelsen. Behandlingen omfatter træning af øjenbevægelser og evnen til at stille skarpt (god praksis anbefaling – kun på baggrund af konsensus).
  6. Psykologisk behandling, hvor der fokuseres på psykoedukation, arbejde med sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner mestringsstrategier, energiforvaltning og kognitiv træning (svag anbefaling).
  7. Tværfaglig tilgang, der går ud på, at flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger. Det kan skabe en mere vellykket behandling, når man fx både får psykologisk behandling, synstræning, fysioterapi og rådgivning om erhvervsrettet rehabilitering (svag anbefaling).

Læs mere om, hvad retningslinjen kommer til at betyde for hjernerystelsesramte