Skal jeg betale skat af personskade-erstatning?
Publiceret
15. juni 2022
Spørgsmål:
Jeg skal have udbetalt en stor erstatning efter en alvorlig trafikulykke, hvor jeg kom meget slemt til skade med ryggen. Jeg skal bl.a. have udbetalt méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne.
Jeg har forstået det sådan, at nogle af ydelserne er skattepligtige, men andre ikke. Hvorfor er der den forskel, og skal jeg selv indberette det til SKAT?
Svar:
En personskadeerstatning er som udgangspunkt skattefri. Der er dog forskel på, om der er tale om ydelser udbetalt som engangsbeløb eller som løbende ydelser.
Erstatninger udbetalt som engangsbeløb (méngodtgørelse, godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tab af erhvervsevne mv.) er skattefrie. Løbende ydelser som tabt arbejdsfortjeneste er derimod skattepligtige.
Der skal endvidere betales skat af eventuelle renter af erstatningen. Du skal selv sørge for at indberette erstatningen som en del af din skattepligtige indkomst.
Det kan være en god idé at gemme lidt penge til betaling af SKAT eller få skattekortet lavet om med det samme.
Forsikringsselskaberne har i øvrigt indberetningspligt.
Venlig hilsen
Marianne Bak Svendsen
Jurist