Gå til hovedindhold
En kvinde filmes til en træningsvideo

Stor donation til online-træningsforløb

Sygeforsikringen "danmark" giver UlykkesPatientForeningen 600.000 kr. til online-træningsforløb i 2023

UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen samt Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter har sammen modtaget 600.000 kr. af Sygeforsikringen "danmark" til udvikling og afprøvning af fire forskellige sundhedsfaglige træningstilbud.

De fire forskellige sundhedsfaglige træningstilbud er:

  • fysisk holdtræning
  • online holdtræning
  • livestream træning
  • online træningsunivers med træningsvideoer.

Projektets formål er at forebygge mental og fysisk mistrivsel hos mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, forårsaget af polio eller alvorlig ulykke.

Træningstilbuddene skal undervejs evalueres, og der skal samtidig udvikles en model til at udbrede de træningstilbud, som evalueringen viser, har effekt.

Udover Sygeforsikringen "danmark” har Jascha Fonden givet 200.000 kr. til projektet.

Sygeforsikringen "danmark” har i alt uddelt 150 mio. kr. til 34 udvalgte projekter inden for sundhedsfremme området.

Læs mere om træningsprojektet