Gå til hovedindhold
Dyr som en del af rehabiliteringen
Hvad kan en hund, der hjælper ved kørestolen – eller terapi på hesteryg – gøre for rehabiliteringen efter rygmarvsskade? Specialhospitalets forskningsenhed har samlet den internationale viden i et nyt review, der viser, hvor dyr kan støtte rehabiliteringen – og hvor der stadig mangler svar.
Dyreassisteret behandling bliver i dag oftere brugt som led i et rehabiliteringsforløb.
Et nyt litteraturstudie fra forskere og ansatte fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter – i samarbejde med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet – samler den viden, der findes om effekten ved det for voksne med rygmarvsskade.
Det første man tænker på, når man taler om brug af dyr i forbindelse med behandling, er måske hyggeligt samvær med dyr som hunde og heste.
Men i forskningsverdenen betyder dyreassisteret behandling mere præcist: en målrettet, struktureret indsats med tydelige terapeutiske mål – planlagt og styret af fagpersoner som for eksempel fysioterapeuter, ergoterapeuter eller psykologer.
Hvad kan vi bruge resultaterne til?
Studiet peger på, at dyreassisteret behandling kan være et motiverende supplement til den almindelige rehabilitering – især når formålet er tydeligt, og indsatsen er planlagt og styret professionelt.
Det giver mulighed for at lave målrettede tilbud, der aktivt bruger dyr som led i behandlingen.
Men det er også vigtigt at være ærlig om begrænsningerne: Studierne er ofte små, der mangler ofte kontrolgrupper, og vi ved endnu for lidt om langtidseffekter.
Derfor kan forskerne endnu ikke give samlede anbefalinger, der vil passe til alle patienter.
Hvor mangler vi stadig svar?
Studiet peger især på behov for:
flere studier af høj kvalitet, der sammenligner med standardbehandling
længerevarende undersøgelser, så man kan se, om effekter holder over tid
bedre beskrivelse af “dosis” (hvor ofte, hvor længe) og tydeligere dokumentation af dyrenes træning og trivsel.
To måder at bruge dyr i rehabilitering
I litteraturstudiet deler forskerne studierne op efter, om indsatsen foregår med hund eller hest:
1 Hundekonsulteret behandling
Her handler det især om mobilitetsassistenthunde, der kan hjælpe i situationer som kørestolskørsel.
Studierne peger på, at en hund kan gøre det “lettere for kroppen” at udføre opgaverne – blandt andet ved at reducere muskelarbejde i overkroppen og i nogle studier gøre kørslen mindre fysisk krævende og hurtigere.
Derudover viser et studie, at deltagerne brugte mindre energi og oplevede mindre anstrengelse, når de gennemførte en udendørs bane med hundens hjælp.
Et andet fund er, at hundekonsulteret behandling kombineret med ergoterapi kan dæmpe negativt humør og oplevelsen af “smerte-ubehag”, mens andre smertemål ikke ændrede sig tydeligt.
2 Hestekonsulteret behandling
Her undersøger studierne primært hippoterapi/ terapeutisk ridning.
Resultaterne peger især på reduktion af spasticitet – og i enkelte undergrupper forbedringer i vægtfordeling, mens resultaterne for balance var mere blandede.
Samtidig beskriver flere deltagere, at ridning kan give motivation, selvtillid og sociale gevinster – men at nogle effekter på velvære kan aftage igen efter få dage.
Sådan blev studiet gennemført
Forskergruppen screenede 257 studier og endte med at inkludere 10 studier, der passede til kriterierne: voksne med rygmarvsskade og en struktureret, målrettet dyreassisteret behandling i en rehabiliteringskontekst.
Om studiet
Studiet er et såkaldt scoping review med titlen “Animal-Assisted Treatment in Spinal Cord Injury Rehabilitation: A Scoping Review”.
Studiet er gennemført af forskere fra Syddansk Universitet, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter og Aalborg Universitet.
Forskerne screenede 257 studier og inkluderede 10, der undersøger dyreassisteret behandling (AATx) for voksne med rygmarvsskade – især indsatser med hunde (mobilitetsassistenthunde) og heste (hippoterapi/terapeutisk ridning).
Forskergruppen bag studiet er:
Samuel David Williamson (MA)
Anders Orup Aaby (PhD)
Anine Overgaard Ejersbo (BSc)
Chalotte Glintborg (PhD)
Sophie Lykkegaard Ravn (PhD)
