Du kan sagtens være fysisk aktiv

Når du får en funktionsnedsættelse efter en ulykke eller lever med en sygdom, der påvirker førligheden, kan fysisk aktivitet virke uoverskueligt.

Måske kan du ikke længere dyrke den sport, du tidligere har været glad for, eller måske er du usikker på, hvilke muligheder der overhovedet findes.

Men nedsat førlighed eller brug af kørestol behøver ikke være en stopklods for et aktivt liv.

Tværtimod kan bevægelse være med til at styrke både kroppen, selvstændigheden og livskvaliteten. Og der findes langt flere muligheder, end de fleste forestiller sig.

Tag udgangspunkt i det, du har lyst til

Mange mennesker med funktionsnedsættelser kender ikke de muligheder, der findes for at dyrke motion og idræt.

Sarah Thomsen, der er udviklingskonsulent i Parasport Danmark og cand. scient. i idræt og sundhed, oplever ofte, at folk bliver overraskede over, hvor meget der faktisk kan lade sig gøre.

- Det vigtigste er at tage udgangspunkt i det, du synes er interessant. Tænk for eksempel over, om det skal være holdidræt eller individuel træning. Vil du konkurrere eller dyrke motion for hyggens skyld? Hvis du tidligere har dyrket en bestemt idræt, kan det være værd at undersøge, om den kan dyrkes på en ny måde. Mange idrætsformer er tilpasset mennesker med funktionsnedsættelser, og hvis der er behov for særlige hjælpemidler, findes de ofte allerede.

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal begynde, er det en god idé at få rådgivning.

Parasport Danmark tilbyder for eksempel rådgivning om mulighederne for mennesker med forskellige funktionsnedsættelser.

Mange klubber råder også over hjælpemidler, som nye medlemmer kan låne eller afprøve.

Der findes flere muligheder, end du tror

For kørestolsbrugere findes der blandt andet kørestolsrugby, kørestolsbasket, kørestolsfodbold, floorball, siddende volleyball og kørestolsdans.

Andre foretrækker individuelle aktiviteter som kørestolsræs eller atletik.

Mennesker med nedsat gangfunktion kan blandt andet have glæde af framerunning, hvor man bruger en trehjulet løbecykel med støtte, som gør det muligt at træne benfunktion og kondition, selvom balancen er udfordret.

- Framerunning er et godt eksempel på en aktivitet, hvor du kan træne benene og få pulsen op, selvom du ikke kan løbe på traditionel vis. Den særlige løbecykel kompenserer for balanceproblemer.

Også svømning er en oplagt mulighed for mange.

- Vandet giver opdrift og aflaster kroppen, så nogle af de begrænsninger, du oplever på land, fylder mindre. Samtidig får du både styrket musklerne og kredsløbet. Nogle foretrækker at svømme på egen hånd, mens andre trives bedst i en klub sammen med andre, der har lignende udfordringer, siger Sarah Thomsen.

Bevægelse handler om mere end styrke og kondition

Motion og idræt har naturligvis betydning for den fysiske sundhed, men gevinsterne stopper ikke der.

For mennesker, der har oplevet en alvorlig ulykke eller gradvist har mistet funktionsevne, kan idræt også spille en vigtig rolle i forhold til identitet og livsglæde.

- Hvis du mister arbejdsevne eller oplever store forandringer i dit liv, kan det påvirke din identitet. Her kan idrætten være med til at skabe en ny identitet. Du bliver en del af et fællesskab, du oplever, at du kan noget, og du får succesoplevelser. Mange fortæller, at de får mere livsmod, bliver gladere og får lyst til at engagere sig mere i hverdagen.

Den oplevelse af mestring kan være afgørende for selvværdet. Når du opdager, at du kan udvikle dig, lære nye færdigheder eller blive bedre til noget, styrker det troen på dig selv og egne evner.

Samtidig mindsker fællesskabet risikoen for isolation, fordi du møder andre mennesker med lignende erfaringer.

Kroppen har forskellige behov

Selvom alle har glæde af bevægelse, er der forskellige ting at være opmærksom på afhængigt af funktionsniveau.

For kørestolsbrugere er det særligt vigtigt at styrke kropsstammen og bevare bevægeligheden i skuldre og arme.

- Når du sidder meget ned, bliver musklerne i mave og ryg ekstra vigtige at styrke. Samtidig udsættes skuldre og arme for en stor belastning i dagligdagen, fordi de bruges til forflytninger og fremdrift af kørestolen. Derfor er det vigtigt at vedligeholde både styrke og bevægelighed, så du forebygger overbelastning og slid, siger Sarah Thomsen.

For mennesker, der fortsat kan gå, men har nedsat førlighed, kan træning være med til at bevare funktionsevnen længere.

- Styrke, balance og koordination er helt centrale områder. Hvis du kan fastholde din gangfunktion længere, kan det have stor betydning for selvstændigheden i hverdagen. Træning handler ikke kun om sport, men også om at kunne klare daglige aktiviteter som at tage tøj på, lave mad eller bevæge dig rundt uden hjælp.

Al bevægelse tæller

De officielle anbefalinger for fysisk aktivitet gælder også mennesker med funktionsnedsættelser.

Voksne anbefales at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen med moderat intensitet.

Derudover anbefales mindst 2 x 20 minutters aktivitet om ugen med høj intensitet samt styrketræning mindst 2 gange om ugen.

Men Sarah Thomsen understreger, at du ikke skal lade dig afskrække, hvis anbefalingerne virker urealistiske.

- Alt er bedre end ingenting. Hvis du har været meget stillesiddende, er det vigtigt at starte i det små. Har du gangfunktion, kan en kort gåtur være et fint sted at begynde. Bruger du kørestol, kan du lave øvelser hjemme og måske bruge træningsprogrammer på nettet. Det vigtigste er at komme i gang og bygge langsomt op.

Sarah Thomsen peger på, at bevægelse ikke kun behøver foregå i træningscenteret eller idrætsforeningen.

- Al bevægelse tæller. Hvis du får pulsen op på vej til indkøb, eller når du bevæger dig rundt i løbet af dagen, har det også værdi. Det handler ikke om at præstere, men om at finde måder at være aktiv på, som passer til dit liv og dine muligheder. Og netop dér ligger måske den vigtigste pointe: At fysisk aktivitet ikke handler om begrænsninger, men om at finde de muligheder, der passer til den enkelte, siger Sarah Thomsen.