En fredag morgen vågnede jeg op og var lam

Thomas Kjær Kristensens liv blev vendt brutalt på hovedet, da han i november 2023 fik en maveinfektion på en ferie i Grækenland. 

Kort efter rejste han videre til Italien med kæresten og svigerfamilien. Torsdag aften gik de rundt i byen. Fredag morgen vågnede han op på hotelværelset og var blevet lam fra halsen og ned.

Diagnosen var den autoimmune sygdom Guillain-Barré – i svær grad.

Thomas beskriver det som et immunforsvar, der “går til angreb på kroppen” på grund af maveinfektionen – og i hans tilfælde så voldsomt, at “nerverne simpelthen står af”, så der ikke var kontakt og kroppen blev lammet.

I Italien fik han behandling for at stoppe immunforsvarets aggression – blandt andet plasma- og blodtransfusioner og immunglobulinbehandling.

Og så begyndte den langsommelige del i en hospitalsseng i Danmark: Kroppen skulle hele, og nerverne gro ud igen.

Netop her blev motivationen for ikke at give op helt afgørende. For fremskridtene kom i mikroskopiske bidder:

- Først en antydning af, at lillefingeren kunne bevæge sig lidt, og derefter en antydning af, at du kan flytte din arm, fortæller Thomas.

Tre måneder inde i forløbet sagde en læge: ’det bliver aldrig bedre’.

- Det valgte jeg let og elegant at overhøre. Jeg tror på, at viljen til at lykkes er halvdelen af helbredelsen og dermed jo også min motivation for at klø på. Motivation er ikke bare en følelse for mig, det er noget, der skal bygges op gennem mål og handling.

Motivationen er næste sejr

I begyndelsen var hans delmål helt konkret: at få bevægelsen i arme, hænder og fingre tilbage, så han kunne spise og drikke selv.

Senere blev det at komme til at gå igen. Det hjalp fysioterapeut Carsten Stemmer på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter ham blandt andet med at træne hen imod.

- Carsten var virkelig bare på, og det gjorde en forskel for mig. Han udfordrede mig hver eneste gang og vi har haft en rigtig god pingpong. Så jeg har set frem til at komme til træning. Det tror jeg er vigtigt, fortæller Thomas, der gjorde mere end det, der stod på deres fælles plan.

Læs hvordan fysioterapeut Carsten Stemmer arbejder med motivation

Thomas gik til ekstra svømning – og kajak, selvom andre tvivlede, men armene der ikke længere var lammede, skulle jo bruges.

I dag er han “klart i bedring”, som han selv siger. Han kan bevæge stort set hele kroppen, dog ikke fra knæet og ned.

Thomas går med krykker og skinner og bruger kun manuel kørestol ved længere distancer.

Han kan arbejde, køre bil og klare sig selv – endda tage i sommerhus alene. Og hans mål er stadig knivskarpt: færre hjælpemidler, mere frihed.

- Optimalt drømmer jeg om kun at skulle bruge én krykke i fremtiden. Det er det, jeg arbejder hen mod lige nu. Og hvis jeg kan, så kan andre også, siger Thomas – og understreger, at det der driver ham, er næste lille sejr.